Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
4. februar 2015
Høringssvar: Fremtidens fritidstilbud
LFS vil hermed skriftligt tilkendegive vores svar på høringen: Fremtidens Fritidstilbud.
LFS anbefaler, at Børne- og ungdomsudvalget vælger model 1 hvor alle fritidshjem bliver kommunale fritidsinstitutioner i klynger, - med den tilføjelse, at alle nuværende KKFO’er bliver gjort til fritidshjem i klynger. For eksempel at KKFO-Uno på Vesterbro Ny Skole, bliver til et fritidshjem under Klynge VE3, men fortsat er fysisk beliggende på skolen.
LFS vil på det kraftigste fraråde at Børne- og Ungdomsudvalget vælger en model hvor fremtidens fritidstilbud bliver forankret uden tilknytning til enten klynger og klubfælleskaber.
Udgangspunktet for fremtidens fritidstilbud er at skabe bæredygtig pædagogisk, personalemæssig, ledelsesmæssig, strukturel, økonomisk og arbejdsmiljømæssig udvikling.
En model udenfor klynger vil med en ny budgetmodel og meget mindre økonomi til Københavns fritidstilbud på grund af den længere skoledag, betyde at fritidstilbud uden for klynger kun vil kunne opretholde deltidsstillinger. Deltidsstillinger der vil betyde ansættelser på 15-30 timer. Deltidstillinger vil også betyde at det bliver meget svært at fastholde og rekruttere kvalificeret pædagogisk personale.
Hvis alle KKFO’er ikke bliver til fritidshjem under klynger, vil den samme virkelighed ramme dem, som alle andre fritidstilbud. Der vil ikke være fuldtidsbeskæftigelse og ansættelse til flertallet af de nuværende medarbejdere på grund af et meget mindre fremtidigt budget.
Alle nuværende fritidstilbud i København får i dag stort set tildelt økonomi efter en virkelighed fra før skolereformen og den udvidede skoledag. Samtidig er der en særlig bevilling på 20 millioner kroner der i øjeblikket holder hånden under fritidstilbud, der ikke var bæredygtige i tiden før skolereformen.
Fritidstilbud uden for klynger, uanset hvilken konstruktion, vil selv skulle afholde alle udgifter til ledelse og administration og dermed have meget mindre til personale og kerneopgaven. Det står i modsætning til at Børne- og ungdomsudvalget ønsker at reducerer udgifter til bygninger og ledelse, for at få de fleste af de færre midler til fremtidens fritidstilbud til at gå til kerneopgaven.
LFS anbefaler at Børne- og ungdomsudvalget træffer en langtidsholdbar beslutning om fremtidens fritidstilbud, som skaber bæredygtighed på alle parametre der påvirker kvaliteten af fremtidens fritidstilbud.
LFS er ikke i tvivl: Skal fritidshjem og klubber fremtidssikres i lyset af fremtidens forskellige politiske, økonomiske og forvaltningsmæssige beslutninger, initiativer og forandringer, så hører fritidshjem, KKFO’er og klubber hjemme i klyngerne.
LFS anbefaler endvidere, at der bliver en høringsrunde nummer 2, hvor alle får mulighed for at kvalificere de endelige organisatoriske og strukturelle løsninger omkring hver enkelt skole i ens lokal område, så den endelige model for hver eneste éne 1:1 løsning, har en lokal forankring og ejerskab blandt det personale og ledelse, der skal arbejde i den nye virkelighed.
LFS vil nedenfor mere detaljeret argumenterer for alle fordelene ved at samle alle nuværende fritidstilbud under én kommunal klynge pr. skole.
Skolereformens store konsekvenser for Københavns fritidstilbud.
Fremtidens fritidstilbud er en konsekvens af folkeskolereformen. Det er ikke en idé, der er født i København, hverken fra politikere, forvaltning eller det pædagogiske område. Opgaven i København bliver at bevare så meget af Københavns unikke særkende, at fritidshjem er det primære fritidstilbud til byens børn.
Fritidshjem og klubbers unikke rum
Den fritidspædagogiske institution tilbyder et unikt læringsrum, som ikke findes tilsvarende andre steder i vores samfund.
Den fritidspædagogiske institution er den eneste arena for børn og unge, der i hele sin form er aldersintegreret og samtidig voksenstøttet.
Den fritidspædagogiske institution er den eneste arena for børn og unge, der ikke er specifikt målsat i aktivitet eller læring, som man ser det i skolen eller ved sportsaktiviteter. Dette brede blik betyder et langt bredere udviklingspotentiale for det enkelte barn.
Den fritidspædagogiske institution har de bedste forudsætninger for inklusion. De har en mere fleksibel kontekst og rammesætning, da de ikke er bundet af specifik målsat læring. Fritidspædagogikken åbner for at se barnet gennem gruppen og er derfor i mindre grad præget af problemsyn og fejlretning.
Den fritidspædagogiske institution har de bedste forudsætninger for inklusion, da mangfoldighed er grundlæggende i fritidspædagogisk aktivitet. Mangfoldighed forstået som mange værdiorienteringer samlet i samme miljø.
Den fritidspædagogiske institution kan bedst understøtte børn og unges egne kulturer, fordi alle aktiviteter sker på børn og unges præmisser.
De københavnske fritidshjem og klubber bidrager selvstændigt til børn og unges alsidige sociale, kulturelle, sproglige og æstetiske dannelse. Den kerneopgave skal bevares og give så gode muligheder, trods de svære tidsmæssige rammevilkår.
Forankre alle fritidshjem og klubber under klynger
LFS anbefaler at alle fritidshjem og klubber skal forankres under klynger. Klynger er entydigt det værn der kan sikre - særligt fritidshjem, klubber og fritidspædagogikken - en fremtid. Hvis skolereformen med meget lange skoledage om få år bliver rullet tilbage, vil en forankring af fritidshjem og klubber under klynger gøre, at det meste og det bedste af fritidshjem og klubber stadig består.
LFS anbefaler at Fremtidens fritidstilbud kun bliver forankret under klynger, uanset om der bliver tale om fritidscenter med flere matrikler og enheder (fritidshjem og klubber). Klynger er den eneste fremtidssikrede og langtidsholdbare løsning for en bæredygtig pædagogisk, personalemæssig, ledelsesmæssig, strukturel, økonomisk og arbejdsmiljømæssig udvikling.
Da klynger så dagens lys 1. januar 2011, var der ikke tale om en overgangsordning. Der var derimod tale om en strategisk og langsigtet beslutning om en ændret institutions- og ledelsesstruktur og kultur med henblik på fremtidssikring af attraktive dag- og fritidstilbud, kvalitet i kerneopgaven og attraktive arbejdspladser. Klyngerne har igennem 4 år bevist at alle visionerne omkring pædagogiske, personalemæssige, ledelsesmæssige, økonomiske og arbejdsmiljømæssige kvaliteter, er på rette vej.
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne; vil det både styrke arbejdet med børns overgange mellem forskellige pædagogiske tilbud fra vuggestue til fritidsklub. Dernæst vil det give en alt større mangfoldighed i forhold til valgmuligheder for forskellige fritidstilbud i børn og unges nærområde.
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil det give mulighed for alt større udnyttelse af de forskellige kompetencer, kvaliteter og profiler som forskellige fritidstilbud har til gavn for børn og unge og det pædagogiske personale.
Gør KKFO’er til fritidshjem forankret under klynger
KKFO’er er omfattet af 2003 aftalen (BR 617/03). På grund af KKFO-strukturens manglende bæredygtighed i Fremtidens Fritidstilbud anbefaler LFS, at alle Københavns KKFO’er forankres under Dagtilbudsloven. Ved en forankring under Dagtilbudsloven, er grundlaget tilstede for en omstrukturering af fritidshjemspladserne til en bæredygtig klynge.
Børne- og ungdomsudvalget har besluttet, at skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen.
LFS anbefaler, at det kortlægges inden ibrugtagning, hvilken betydning brug af fælles lokaler har for børnemiljøet. Kortlægningen skal se på støjniveauet, luftcirkulation, lokalets størrelse og egnethed, indretning m.v. Kortlægningen skal gennemføres for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for personalet.
Skoler og fritidsinstitutioner skal fremadrettet dobbeltanvende lokaler. LFS anbefaler at det vurderes og kortlægges om lokalernes indretning tager hensyn til de lovgivningsmæssige krav om efterklangstiden ved henholdsvis undervisning og fritidsaktiviteter.
Fremtidens fritidstilbud forankret under klynger:
Der er flere fordele ved, at alle byens fritidshjem og klubber bliver forankret under byens klynger. Nedestående er blot eksempler på flere af fordelene.
Pædagogiske:
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil det give endnu flere muligheder for at styrke kvaliteten af kerneopgaven til gavn for byens børn og unge. Arbejdet med chancelighed, børn og unges kulturfællesskaber og leg vil kunne drage fordel af den meget større økonomiske bæredygtighed som klyngerne tilbyder. Skolereformen sætter fritidshjem og klubber under økonomisk og tidsmæssigt pres. Klynger vil kunne sikre at fritidshjem og klubber forsat er et frirum mellem skole og hjem af høj fritidspædagogisk kvalitet.
Fagligt:
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil arbejdet med sammenhæng i alle børns institutionsliv kunne forstærkes. Pædagogiske aktiviteter og arbejdet med børn og unges overgange mellem forskellige institutionstilbud, vil gøre fritidshjem og klubber til et fortsat første valg for både børn, unge og deres forældre.
Personalemæssigt:
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil der kunne skabes attraktive stillinger for det fritids-og klubpædagogiske personale. Skolereformen har umuliggjort fuldtidsstillinger på fritidshjem og klubber. Ved at forankre fritidshjem og klubber under klyngerne er der mulighed for at skabe stillinger, der tilknytter det fritidspædagogiske personale til resten af det pædagogiske område. De faglige kompetencer og kvaliteter udnyttes bedre til gavn for kerneopgaven under denne struktur.
Ledelsesmæssigt:
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil ledelsesudviklingen blive styrket og kvaliteten i og professionaliseringen af ledelsesarbejdet blive fremtidssikret. Etableringen af de store og stærke ledelsesteam indenfor klyngerne er krumtappen i klyngeledelsesstrukturen. Klyngeledere og pædagogiske ledere supplerer og komplimenterer systematisk hinanden. Der foregår faglig og ledelsesmæssig sparring, idéudvikling og videndeling i ledelsesteamene. En klyngeforankring af fremtidens fritidstilbud vil forbedre ledernes råderum, indflydelsesmuligheder, trivsel, psykiske arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Desuden sikres klyngeledere og pædagogiske ledere hjemmel og kompetence til at træffe beslutninger i 1:1 forhold uden snitfladeproblematikker.
Arbejdsmiljømæssigt.
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil arbejdet og grundlaget for at gøre alle arbejdspladser til attraktive arbejdspladser, kunne forstærkes til gavn for kerneopgaven og alle medarbejdere. Bæredygtige arbejdspladser giver også bedre mulighed for et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor der tages hånd om arbejdsrelateret sygefravær, hvor der er et godt arbejdsmiljø, og hvor medarbejdere og ledere trives.
Økonomisk:
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil det give mulighed for en fremtidig budgetmodel, der spiller sammen med den nuværende budgetmodel. Så fremtidens klynger får en budgetmæssig volumen/størrelse og intern dynamik, der både kapacitetsmæssigt og økonomisk er fleksibel og dermed bæredygtig. Der skal sikres en langsigtet, bæredygtig budgetsituation der er uafhængig af, hvordan skolereformen udvikler sig. KKFO-strukturen sikrer reelt blot et økonomisk grundlag for skolen. En revidering af Styrelsesvedtægten skal forsøge at sikre selvstændige budgetter i den konstruktion.
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil det give mulighed for med de rette budgetmæssige styringsværktøjer og den nødvendige sparring at skabe strukturel ro og mulighed for balance i budgetstyringen, selvstændighed i drift og økonomisk autonomi.
Ved at forankre alle fritidshjem og klubber under klyngerne: vil det give mulighed for at sikre et økonomisk grundlag for kvaliteten i kerneydelsen, en fortsat udvikling af attraktive fritids- og dagtilbud, samt fastholdelse af attraktive arbejdspladser. En kort overgangsperiode til implementering af struktur, skal sikre at den samlede struktur ikke drænes for ressourcer.
Klynger i forsat udvikling
Fremtidens Fritidstilbud vil også betyde ændringer af de nuværende klyngers sammensætning og størrelse. LFS anbefaler at Børne- og ungdomsudvalget beslutter en overordnet ramme for den fremtidige klyngestruktur. Derefter kan BUF og de faglige organisationer sammen med området lave en ny klyngegennemgang i lyset af de politiske beslutninger omkring fremtidens fritidstilbud.
Klynger, institutioner, ledere og medarbejdere, der skal leve og arbejde i den nye virkelighed, skal have for mulighed for at give deres kvalificerede bud på en lokal struktur omkring de københavnske skoler, der giver mening for dem.
Der er allerede forskellige klynger, der frivilligt vælger at slå sig sammen til større klynger. Det er en modningsproces, som skal understøttes til gavn for kerneopgaven under arbejdet med fremtidens fritidstilbud.
Med venlig hilsen
p.v.a
LFS
Jan Hoby, næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)