Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
20. januar 2015
Fremtidens fritidstilbud
Høringssvar fra Almen Ledersektionsbestyrelse i LFS.
Vi har i klyngerne arbejdet hårdt, både som pædagogisk personale og som ledelse for at give klyngerne form, struktur og indhold.
For os har det været spændende og lærerigt at tænke ind i en sammenhængende pædagogisk praksis fra 0–18+ år.
Vi kan se målbare og positive resultater opnået i den nye klyngestruktur.
Her tænker vi bl.a. på:
- Mere sikker økonomistyring
- Højere faglighed
- Pædagogisk sammenhæng og læring på tværs af alder
- Mere professionel ledelse
- Fremtidssikring af ledelsesudviklingen
- Bedre udnyttelse af ressourcer såvel personaleressourcer, forældresamarbejde som fysiske rammer
- Bedre udnyttelse af drift og uddannelse på tværs i klyngen
- Bedre udnyttelse af kompetencer, internt i klyngerne, til gavn for kerneopgaven
- Skabt sammenhænge og overgange 0 – 18 + år
- Som det er konkluderet i klyngeevalueringen af ny institutionsstruktur, skabt plads til mangfoldighed på alle felter
Almen Ledersektionsbestyrelsen i LFS peger på:
- At fastholde og videreudvikle institutions- og ledelsesstruktur, organisering og pædagogikken i klynger - som kommunale klynger
- At fastholde det vigtige pædagogiske arbejde i alderen 0 – 18 + år i klynger, forankret i Serviceloven
- At sikre os jobsikkerhed og professionel retning, så fokus på området bliver udvikling af den vigtige kerneopgave
- At sikre der sker hurtigst mulig indfasning af den beslutning der træffes
- At alle KKFO’er bliver en del af en klynge
- At 1:1 ledelse sikres ligeværdighed ved at tænke klyngeleder/skoleleder
- At alle fritidshjem/fritidstilbud forankres i kommunale klynger
Vi vil endvidere påpege nødvendigheden af, at der kommer en høringsrunde 2, hvor alle får mulighed for at kvalificere de endelige organisatoriske og strukturelle løsninger.
Her anbefaler vi at områdets ledere og medarbejdere inddrages, omkring de konkrete lokale løsninger.
Det er LFS´s ledersektionsbestyrelses opfattelse at fritidshjem og klubber og dermed børn og unges fritidsliv, sikres bedst i kommunale klynger.
Med venlig hilsen
LFS Almen Ledersektion v/ Marialise Rømer
Formand for Ledersektionsbestyrelsen i LFS
Mail: marroe@buf.kk.dk