Stiftende møde:
Faggruppeudvalg for pædagogisk personale i skolen
Er du pædagog, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent og arbejder du både i KKFO/fritidshjem OG skole? Er du skolepædagog eller FSR pædagog? Så er dette helt sikkert noget for dig.
Som pædagogisk personale i skolen står man tit i det spændende men også udfordrende arbejde med Understøttende Undervisning, Faglig Fordybelse og Stærkt Samarbejde. Både alene og sammen med lærerkollegaer og pædagogkollegaer om undervisningen.
I det tætte tværfaglige krydsfelt mellem lærer og pædagoger oplever mange måske at være på udebane, eller være usikre på, hvor den pædagogiske praksis passer ind.
I LFS har faggrupper muligheden for at danne et såkaldt faggruppeudvalg. I et faggruppeudvalg på almenområdet kan der arbejdes mere specifikt med de udfordringer og spørgsmål faggruppen står med. Det er helt op til faggruppens medlemmer.
Det der optager dig, kan måske blive en opgave for en sådan faggruppe. Du skal bare vise interesse og opbakning ved i første omgang at møde op til det stiftende faggruppeudvalgsmøde.
Der er stiftende faggruppeudvalgsmøde d. 29/11 2018 kl. 18.00 – 20:00 i LFS, Rosenvængets alle 16, sal A.
Der er sandwich og øl/vand fra kl. 17:30.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Kirsten Løth på kigl@foa.dk.